Få overblik over boligforsikringerne – hvilke skal du have?

Der er mange forskellige forsikringsprodukter i dagens samfund, og antallet er kun vokset med årene. Tænk bare på noget som en elektronisk forsikring og en dyreforsikring. Nogle forsikringer er utvivlsomt vigtigere end andre, og man kan argumentere for, at boligforsikringer er en af de vigtige. Men hvad dækker boligforsikringer egentlig over, hvilke boligforsikringer findes der (og hvilke boligforsikringsselskaber), og hvilke har du brug for? I dette indlæg har vi valgt at tage udgangspunkt i de tre boligforsikringer: husforsikring, ejerskifteforsikring og indboforsikring.

En husforsikring og indboforsikring kan tegnes i de fleste almene forsikringsselskaber, mens en ejerskifteforsikring kan tegnes i udvalgte almene samt i mere nicheprægede forsikringsselskaber. Et eksempel på sidstnævnte er Dansk Boligforsikring, som udbyder ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring. De er specialiseret inden for boligforsikringer, mens de almene selskaber tilbyder mange forskelligartede produkter.

Lovpligtig eller ikke lovpligtig?

I teorien er der ingen af boligforsikringerne, der er lovpligtige. I praksis ser det dog en smule anderledes ud. Hvorfor, tænker du måske? Såfremt du har optaget lån i forbindelse med huskøbet, vil realkreditinstituttet også kræve, at der tegnes en husforsikring. Eller i det mindste fald en brandforsikring, men den indgår som del af husforsikringen. I praksis vil en husforsikring således næsten altid være lovpligtig.

Husforsikringen dækker de skader, der opstår i huset, efter indflytning. Ejerskifteforsikringen derimod dækker alt det, som allerede er til stede ved indflytning, men som ikke er opdaget af den byggesagkyndige. Ejerskifteforsikringen er frivillig, men kan kun tegnes af køber, hvis sælger har anvendt huseftersynsordningen. Forsikringen kan som sagt tegnes i både et alment og et specialiseret selskab. Kigger man på, hvem der har den største markedsandel, er det Dansk Boligforsikring, som er et nicheselskab. De resterende selskaber med stor markedsandel er dog almene. Nogle almene selskaber har fravalgt at tilbyde netop ejerskifteforsikringen, da det i nogle tilfælde blev en underskudsforretning. De skader, der skal udbredres, kan nemlig løbe op i rigtig mange kroner og øre. På den måde kan man dog også sige, at det netop er en forsikring, der er værd at tegne.

Hvor husforsikring og ejerskifteforsikring dækker husets “skelet”, dækker indboforsikringen alt det inden i. Den dækker eksempelvis alle dine materielle ting, hvis boligen brænder, eller hvis der er indbrud. Det er frivilligt at tegne en indboforsikring.

Hvis du ønsker at læse mere om et boligforskringsselskab eller om ejerskifte, kan du gøre det her.

You may also like...