Info om beskikkede advokater
Hvor mange af jer er egentlig klar over den danske retsproces? Kender I til de forskellige regler, der er i forbindelse med en sigtelse eller en retssag? Det er der desværre mange danskere, der ikke gør, og derfor er det relevant at skrive en artikel om noget af det, som langt de fleste tager fejl af, nemlig beskikkede advokater – hvad er det for noget? Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Info om beskikkede advokater
Langt de fleste danskere er klar over, at man som sigtet har ret til en advokat, uanset hvordan ens økonomi ser ud, men her stopper de fleste danskeres viden om dette emne. Hvad mange ikke ved er, at man kan få tildelt en beskikket advokat, hvis retten vurderer, at man ikke selv har råd til at betale for advokathjælp, eller hvis man blot ikke ønsker at finde en advokat selv. Mange tror dog fejlagtigt, at den beskikkede advokat er gratis, men dette er en myte.
Som udgangspunkt betaler staten nemlig for den beskikkede advokat, da advokaten skal have sine penge for den juridiske hjælp uanset hvad. Ingen arbejder gratis i dette land, og det gør advokater heller ikke. Når retssagen er afsluttet, skal den idømte betale sagsomkostningerne tilbage til staten. Frikendes den sigtede, får staten dog ingen penge tilbage, og staten bliver den endelige betaler af sagsomkostningerne og omkostningerne til den beskikkede advokat.
Værd at vide
Vælger den sigtede selv at hyre en advokat, skal man regne med, at sagsomkostningerne vil være betydeligt højere, end hvis man benytter sig af en beskikket advokat. Derfor kan det godt betale sig at vælge at få en beskikket advokat til at repræsentere sig i retten, da sagsomkostningerne uanset hvad vil være lavere, end hvis man selv kontakter en advokat.
En anden ting der også er værd at vide er, at beskikkede advokater er ansat af Justitsministeriet som forsvarer i straffesager, og jobbet består også i at repræsentere personer, der har fri proces.
Ønsker du at læse mere om beskikkede advokater, så kan læse mere her.